Gøngesletten 21, Trørød, 2950 Vedbæk
Naturskøn beliggenhed direkte til fredede arealer samt gåafstand til Vedbæk Strand
For enden af en stille lukket vej i et af de mest attraktive kvarterer i Vedbæk finder I denne særdeles velholdte villa. Det er en ejendom, hvor roen, lyset og naturen smelter sammen og skaber en helt særlig atmosfære.
Her kan I se frem til en hverdag lige op ad de grønne, fredede arealer ved Trørød Skov. Skovens stier og fuglesang bliver en naturlig del af livet, og selvom her ånder af fred og idyl, er der kun kort afstand til alt det, der gør Vedbæk unik.
Med gåafstand til stranden er en morgendukkert i Øresund aldrig langt væk, og Vedbæk Havn lokker med stemningsfulde spisesteder og maritim charme året rundt.
For børnefamilien er beliggenheden ideel. Børnene kommer nemt og trygt omkring via de gode stisystemer, og både skoler og daginstitutioner ligger tæt på boligen.
Villaen er opført i 1974 og fremstår yderst velholdt. De store vinduespartier inviterer omgivelserne indenfor og lader lyset strømme gennem rummene, hvilket skaber en flydende overgang mellem hus og have. Boligen rummer 143 m² og dertil kommer en bygning med anneks/garage på 41 m². Dette ekstra areal byder på mange anvendelsesmuligheder, hvad enten I drømmer om et lyst atelier, en teenageafdeling, hjemmekontor eller måske et privat træningsrum. Alt dette er beliggende på en helt ugeneret grund på 1.033 m².
Boligens naturlige samlingspunkt er det åbne opholdsmiljø, hvor køkken, spiseafdeling og stue mødes i en harmonisk enhed. Køkkenet er stilrent med hvide elementer og smukke træbordplader. Planløsningen byder desuden på fire gode værelser, som giver masser af fleksibilitet til både familie og gæster.
Udendørs fortsætter den særlige stemning. Den store sydvestvendte terrasse er delvist overdækket og fungerer som en naturlig forlængelse af stuen, hvor udesæsonen kan nydes langt ind i efteråret. Mod øst finder I en smuk morgenterrasse i hårdttræ, som er den perfekte oase til dagens første kop kaffe i selskab med solens stråler. Haven er både solrig og nem at holde, og den sjældne grad af ugenerthed understreger følelsen af at bo midt i naturen.
Kort fortalt får I her:
- En fredelig beliggenhed på lukket vej i Vedbæk
- Nærhed til Trørød Skov, strand og havn
- Smukke grønne omgivelser og fuldt privatliv
- Fantastiske lysindfald og kig til naturen
- Velholdt villa med en fleksibel planløsning
- Anvendelig anneks/garage med mange muligheder
- Kort afstand til skole, indkøb og station
Dette er en ejendom, der skal opleves og mærkes.
Kontakt Bernstorff Estate for fremvisning
Kontakt os
-
Helene Bernstorff Sørensen
- Indehaver
- E: hbs@bernstorffestate.dk
- T: 70220506
- M: 40537808