Vedbæk Strandvej 492, 2950 Vedbæk

Palævilla i Vedbæk med 805 etagemeter samt privat strandgrund og badebro

I Vedbæk – på den mest eftertragtede del af Strandvejen – ligger denne pragtfulde palæejendom, hvor elegance, komfort og arkitektur forenes på højeste niveau. Det er ganske enkelt svært at beskrive, hvor gennemført og smuk denne ejendom er – både ude og inde, og intet mindre en 805 etagemeter under tag. Her er intet overladt til tilfældighederne, og alt er udført med et niveau af kvalitet og finish, man sjældent oplever.

Her får man tilmed privat strandgrund med egen badebro – en fredfyldt oase, med smukt anlagte terrasseplateauer, hvor panoramaudsigten over Øresund kan nydes – en udsigt, der forandrer sig smukt med dagens og årets gang. Den private badebro og de diskret afskærmede uderum gør ejendommen til en oase af ro og eksklusivitet – kun få minutters gang fra havn, caféer/restauranter, skoler, daginstitutioner, kystbanen og indkøb i Vedbæks charmerende byliv.

Ejendommen er en arkitektonisk perle med international klasse, og emmer af raffinement i enhver detalje. En luksusbolig for den kræsne køber, der overgår selv de højeste forventninger. Her er en gennemført rød tråd i materialevalg, lysdesign og snedkerarbejde – fra de håndplukkede naturmaterialer til specialløsninger i træ, sten og glas.

Boligen er total istandsat fra kælder til kvist og fremstår som ny; udført i de mest eksklusive materialer og smukke detaljer – en bolig for feinschmeckeren, der sætter pris på de ypperste materialer, gennemtænkte detaljer og et kompromisløst æstetisk udtryk.

Hjemmet imponerer med sine lyse og elegante opholdsrum, det smukke orangeri med direkte udgang til haven og det eksklusive Boform-køkken med masser af opbevaringsplads og Gaggenau-hvidevarer fra øverste hylde – herunder Quooker med koldt, varmt og danskvand, to opvaskemaskiner, tallerkenvarmer, ismaskine, vinkøleskab, mikroovn, indbygget kaffemaskine og flere ovne.

Komforten er i absolut topklasse med B&O integreret lydsystem, BWT-anlæg, gulvvarme, centralstøvsuger og avanceret styring af lyd, lys, temperatur og sikkerhed.

Ejendommen rummer på stueplan: Imponerende hall, flere store lyse stuer en suite, hvor sildebensgulve og smuk stukkatur indrammer samværet, orangeri med gennemgående pejs og direkte udgang til haven, et eksklusivt køkken/alrum, stort værelse, badeværelse, gæstetoilet og bryggers.

Førstesalen byder på: Luksuriøs masterafdeling med pejs i soveværelset, walk-in-closet og stort badeværelse med jacuzzi samt yderligere to store værelser, hver med eget badeværelse og jacuzzi.

På 2. salen findes tre rummelige værelser med højt til loftet, flot lysindfald. Og smuk udsigt.

Underetagen på 216 m² er et kapitel for sig – høj, lys og fuldt anvendelig, indrettet som et luksuriøst fritids- og aktivitetsrum med eksklusiv bar og loungeområde, shuffleboard, dart, fitnessrum, stor vinkælder med termostatstyring samt toilet, vaskerum og tekniske faciliteter i særklasse.

Udenfor er alt lige så gennemført som inde. Den smukt anlagte have er ugeneret og privat med flere solrige terrassemiljøer – herunder et udekøkken med koldt/varmt vand og grill tilsluttet naturgas – og på den tilhørende strandgrund findes flere plateauer, hvorfra man kan nyde panoramaudsigten over Øresund og den private badebro.

Hertil kommer en opvarmet dobbeltgarage med el-lader, udhus og smukt anlagt gårdsplads med rig mulighed for parkering og automatiske smedejernslåger, der sikrer både privatliv og elegance. Dette er uden sammenligning en af Strandvejens mest gennemførte ejendomme – et hjem med international klasse, hvor luksus, funktionalitet og livskvalitet går hånd i hånd, og hvor hver eneste detalje er nøje udvalgt til den kræsne livsnyder, der ønsker noget helt særligt.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale