Østre Pennehavevej 1D, 2960 Rungsted Kyst

Drømmer du om masser af plads i Rungsted med mulighed for erhverv eller to villalejligheder?

Her får du hele 365 m² fordelt på tre veludnyttede plan, hvoraf 110 m² i underetagen er godkendt til erhverv med direkte udgang. En ejendom, der giver plads til både familie, arbejde og fleksible boligformer – hvad enten du drømmer om to generationer under samme tag, teenage- eller au pair-afdeling, hjemmekontor, klinik eller liberalt erhverv.

Boligen fremstår lys og rummelig med en skøn loftshøjde, store vinduespartier og en gennemtænkt planløsning, der nemt kan tilpasses forskellige behov. Her er luft, albuerum og muligheder – både nu og i fremtiden. Ejendommen rummer endda potentiale for indretning af to villalejligheder, hvis ønsket.

Stueplan byder på en smuk entré med gæstetoilet og garderobe samt en imponerende hall med elegant trappeløb. Herfra åbner boligen sig op i sammenhængende stuer med dejligt lysindfald, flot loftshøjde, charmerende detaljer, plankegulve og pejs. Fra stuen er der direkte udgang til den solrige og overskuelige have, som er nem at holde og perfekt til både afslapning og udeliv. Køkkenet ligger i naturlig forlængelse af opholdsrummene og er udført i lyse materialer med spiseplads og viktualierum, så hverdagen bliver ekstra praktisk.

1. salen fortsætter den gode loftshøjde, og her er mulighed for enten flere gode værelser eller få meget store – oplagt til børneafdeling, forældreafdeling eller hjemmekontor. Ét værelse har udgang til balkon med kig til grønne omgivelser. Et badeværelse med både kar og brus samt separat toilet fuldender etagen.

Underetagen er i særklasse og giver helt unikke muligheder: Egen indgang, badeværelse, vaskerum, teknikrum, flere disponible rum med godt lysindfald samt et stort åbent rum med køkken. Perfekt til erhverv, klinik, gæsteafdeling, teenageafdeling eller del af selvstændig boligdel.

Beliggenheden gør hverdagen nem:
Her bor du i gåafstand til skov, strand og Rungsted Havn. Desuden tæt på indkøb på Rungsted Torv og med hurtig adgang til Kystbanen fra Rungsted Station. Området byder derudover på gode skoler, gymnasium, sportsfaciliteter, golfbane, havnemiljø og kulturelle oplevelser – alt sammen inden for kort afstand.
En ejendom med sjælden rummelighed, fleksibilitet og beliggenhed, som skal opleves.

Kontakt os allerede i dag for en fremvisning – mulighederne er mange, og potentialet er stort.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale