Elmevej 20, 2840 Holte

Elmevej 20 – 228 gennemførte kvadratmeter i hjertet af Holte

Velkommen til Elmevej 20 – en komplet gennemrenoveret og indflytningsklar villa, hvor alt er udført med kompromisløs kvalitet og øje for detaljer. Her får man i alt 228 kvadratmeter elegant boligkomfort – 181 m² beboelse og 47 m² høj, anvendelig underetage – placeret på en 1.181 m² smuk, sydvendt grund midt i et af Holtes mest eftertragtede kvarterer.

Ejendommen fremstår som ny efter en omfattende renovering i 2024/2025, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Alt fra tagisolering, døre og vinduer til el, varme og overflader er udskiftet med kvalitetsmaterialer fra øverste hylde. Selv miljø og indeklima er tænkt ind fra starten med effektiv isolering, radonsikring og energieffektiv Comfort ventilations systemer der sikrer optimale luftforhold, som forbedrer indeklimaet - alt i alt - lave driftsomkostninger året rundt.
Indenfor mødes man af en stilfuld og harmonisk atmosfære. De klassiske detaljer som høje paneler, stuk og elegante sildebensgulve kombineres med moderne komfort i form af et specialdesignet Svane-køkken med kvartsitbordplader, Quooker med brus og integrerede hårde hvidevarer.
De store sprossede vinduer trækker dagslyset helt ind og skaber en naturlig forbindelse mellem inde og ude.

Planløsningen byder på rummelige opholdsrum, fire gode værelser, to smagfulde badeværelser samt walk-in til forældresoveværelset. Alt lys i stueplan kan styres via Wiser-system direkte fra telefonen.

Den høje underetage fremstår som en naturlig forlængelse af boligen med egen indgang, vinkælder, vaskerum og gode disponible rum med mange anvendelsesmuligheder.

Udenfor omkranses villaen af velplejet have og flere solrige terrasser, hvor man kan nyde dagens sol fra morgen til aften. Grunden er ugeneret og privat med god plads til både leg, ro og gæster.

Beliggenheden er optimal – en stille, lukket villavej i hjertet af Holte, tæt på skoler, institutioner, Holte Midtpunkt, skov og søer. Her får man en sjælden kombination af klassisk arkitektur, moderne bekvemmelighed og en tryg, attraktiv adresse – alt sammen i et område, hvor ejendomme som denne sjældent udbydes.

En kompromisløs og gennemtænkt villa, der forener kvalitet, komfort og tryg investering i ét.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale