Sømandshvile Park 1B, 2960 Rungsted Kyst
En arkitektonisk perle midt i naturen
På en af Rungsted Kysts mest eftertragtede adresser finder du denne enestående villa, der forener eksklusiv beliggenhed, naturskønne omgivelser og kompromisløs kvalitet.
Allerede ved ankomsten fornemmer man ejendommens særlige karakter. Den smukke sten belagte indkørsel leder op til den præsentable facade, og porten markerer indgangen til et helt privat fristed. Det gennemførte adgangsforløb med stensætning, beplantning og organiske haverum giver en indbydende og eksklusiv stemning, hvor helhedsindtrykket er gennemtænkt ned til mindste detalje.
Villaen er opført i ét plan, men med forskudte niveauer, som giver boligen et spændende og arkitektonisk udtryk. De 229 kvm er udnyttet til fulde, og overalt er der anvendt kvalitetsmaterialer, som sikrer et sundt indeklima og en rød tråd fra rum til rum.
Planløsningen byder på en stor møblerbar entré, der fungerer som hjemmets centrum med adgang til både værelser, bad og de fælles opholdsrum. Køkken-alrummet er lyst og indbydende med en hyggelig niche og adgang til bryggerset, mens den rummelige stue med gaspejs fungerer som et stemningsfuldt samlingspunkt. Herfra går man videre til en mindre stue, som kan anvendes som tv-stue eller kontor. Boligen rummer desuden to store værelser, hvoraf det ene har eget badeværelse, samt en masterafdeling med soveværelse, walk-in-closet og badeværelse ensuite – en eksklusiv privat afdeling med masser af komfort.
Husets absolutte hjerte er det smukke orangeri i glas med foldedøre fra gulv til loft, gulvvarme og brændeovn. Om sommeren kan man åbne op og invitere haven indenfor, mens stjernehimlen kan nydes direkte gennem glastaget på de kølige aftener. Det er et helt særligt rum, som binder hus og natur sammen på elegant vis.
Haven er anlagt med stor omhu og gennemtænkt belysning, så man kan opleve dens magiske stemning hele året rundt. Den er fuldstændig privat, ugeneret og anlagt med både opholdspladser, terrasser og velplejede grønne områder. Dertil kan nævnes carport og flere udhuse.
Beliggenheden er ganske enkelt uovertruffen. Her bor man på grænsen mellem fredfyldt natur og det attraktive byliv: direkte adgang til skoven og Rungsted Golfbane i baghaven. Tværs over vejen stranden og badebroen blot få hundrede meter væk, og Rungsted Havn med caféer, restauranter og butikker i nærheden. Indkøb, skole, daginstitutioner og idrætsfaciliteter findes ligeledes inden for kort afstand , og både København og Helsingør er nemt tilgængelige via motorvej og Kystbane.
Ejendommen er energioptimeret med varmepumpe, hvilket giver lave driftsomkostninger. Sømandshvile Park 1B fremstår dermed som en unik villa, hvor natur, arkitektur og beliggenhed smelter sammen i en helstøbt og sjælden helhed.
Kontakt Bernstorff Estate for fremvisning.
Kontakt os
-
Helene Bernstorff Sørensen
- Indehaver
- E: hbs@bernstorffestate.dk
- T: 70220506
- M: 40537808