Finansiering

Lånemulighederne er mange – og det kan både have positive og negative konsekvenser, hvilken lånetype du vælger.

Det er en god idé at sammenligne lånemulighederne, så du kender fordele og ulemper, ved de tilbud du får. Husk, at finansieringen skal passe til netop dit behov.

Lånepriserne er forskellige men på realkreditraadet.dk kan du finde en prisguide som fortæller om optagelse af realkreditlån hos de forskellige institutter.

På Pengepriser.dk – Finansrådet og Forbrugerrådets prisportal – kan du ligeledes finde oplysninger om, hvad det koster at låne penge hos forskellige pengeinstitutter.

De fleste boligkøb finansieres med en kombination af realkreditlån, lån i pengeinstitutter eller pantebrevslån samt en udbetaling. Dog kan du som hovedregel maksimalt belåne 80 % af ejendommens kontantværdi ved køb af helårsbolig.

Du kan læse meget mere om finansiering af bolig på boligejer.dk