Rungsted Strandvej 112, 2960 Rungsted Kyst

Udsøgt beliggenhed direkte ned til Øresund med privat badebro i baghaven.

Den smukke villaejendom på Rungsted Strandvej 112 har muligvis Strandvejens allerbedste beliggenhed. For ikke nok med at den slår sine folder på den rigtige side af vejen direkte mod Øresund, så ligger den også fuldkommen hengemt på en tilbagetrukket fra vejen. Mest fremherskende lyd er havet, som smelter direkte sammen med villaens velanlagte baghave, der emmer af eksotisk feriestemning med en grøn hvælving omkring terrassen, en perlerække af velduftende planter og ikke mindst den private bade- og bådebro for enden af haven.
Her kan man sidde og dyppe tæerne i vandet, mens man følger med i livet på Rungsted Havn og stand, hvor sommerdagene tiltrækker badenymfer og strandløver. Selv kan du nyde det hele fra første parket og hoppe i vandet året rundt direkte fra din egen badebro. Her er også fin plads til at tøjre båden eller opbevare kajakken, når den altså ikke er i brug langs Øresunds smukke kyst.

Allerede nu står det klart, at ejendommen her på nr. 112 er meget mere end "bare" et hjem. En hel liste af eksklusive goder følger med. Bedst af alt er nu engang alle de muligheder, der følger med en beliggenhed direkte til Øresund. Den dejlige grund er hjemsted for ejendommen af nyere dato. Villaen blev nemlig opført i 2004, tegnet af arkitekten Scütze, der også har tegnet husene på Rungsted Havn. Han ville have huset til at være maritimt og materialevalget vidner også derom. Udsigten på 1. sal er som at stå på broen af et skib. Året efter i 2005 blev den rummelige carport bygget til. Alting fremtræder stadig velholdt og opdateret, så man bare kan pakke sine flyttekasser og rykke ind i de smukke  omgivelser med det samme, uden at skulle bekymre sig om noget som helst.
 
Lyse, indbydende rum tager imod dig med åbne arme! Ejendommen præsenterer 247 boligetagemeter fordelt over en stueetage, en førstesal og en stor kælder på 88 kvadratmeter. Kælderen er i flot stand; høj og tør med velvalgte materialer, der er lette at rengøre. Hernede kan man ordne vasketøjet i ro og mag, mens de resterende 5 disponible rum kan indtages af alt lige fra au pair-pigen til teenageren, som drømmer om at indrette spillerum til sig selv og vennerne. Opbevaring, vinkælder eller noget helt tredje? Alle muligheder står åbne, og kælderen byder tilmed på sin egen private indgang.
I stueetagen åbner den smukke hall op til bl.a. stuen. Endvidere til et badeværelse på den ene side og et værelse/kontor på den anden. Det stemningsfulde køkken-alrum i åben forbindelse til en stue i forskudt plan er imidlertid etagens helt store oplevelse, med flot udsigt til Øresund. Indsatspejsen sørger for at lyse op og sprede hygge til begge sider af den lyse fælleszone, som fremtræder med et køkken, der har hele pakken –inklusive mulighed for at have flere ænder i ovnen juleaften. På 1. sal sluttes det hele af med tre gode værelser to af disse med smuk havudsigt, samt walk-in, sauna og badeværelse.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale