Bolbrovænge 31, 2960 Rungsted Kyst

En fantastisk smuk og velbygget liebhaverejendom fra 2014 med privat sti til stranden.

Her bliver smukke, gennemtænkte detaljer til en fuldendt helhedsoplevelse; en eksklusiv bolig i særklasse, beliggende nærmest i en skærmet, rolig oase med glimt til Øresund fra den høje placering i Rungsteds smukke landskab. Det sublime liebhaveri blev nemlig færdigopført og stod klar til indflytning i 2014, og der er ingen tvivl om, at kun de bedste materialer er blevet benyttet i byggeprocessen af kompetente, faglærte danske håndværkere. Resultatet er et yderst vellykket layout med sans for kvalitet og de enkelte detaljer –både ude og inde. Herunder rummer ejendommen en sjælden grad af stemning og atmosfære, som er særegent for en så ny ejendom.

Drømmer I om plads ad libitum, så kan de 348 etagemeter her på matriklen med garanti opfylde jeres ønske. Mulighederne er nærmest legio, og både den store familie, den sammenbragte familie, den lille familie eller den kvalitetsbevidste feinschmecker med trang til god albuerum vil kunne finde sig til rette her –potentialet for hjemme erhverv er selvklart også oplagt. Bag den flotte indgangs port med integreret alarmsystem bydes I velkommen til en imponerende og indbydende indkørsel, med masser af kvadratmeter til parkerende gæster. Ejendommen omkranses af en sirligt velholdt og meget smuk arkitekttegnet have med græsarealer, velduftende blomsterbede og solrige terrasser. Fra grunden er der som prikken over i'et tilmed en privat sti, der leder direkte ned til stranden, så en varm sommerdag kan afsluttes på behørig vis med en dukkert i havet.

Indvendigt vil I opleve, hvordan der er kræset om alt lige fra de æstetiske materialevalg til den overordnede planløsning, som i høj grad tager hensyn til den pladskrævende families behov. I alt indeholder kæmpevillaen fem store værelser plus kontor –to i stueetagen samt kontor og tre på førstesalen, indbyggede skabe i de to og et helt enestående master bedroom. Hertil stort walk-in-closet til hele garderoben, et gennemført luksusbadeværelse med privat toilet, karbad, brus og dobbelt håndvask samt en direkte udgang til jeres egen balkon. Boligen har tre lækre badeværelser med toilet og ét gæstetoilet, samt praktiske rum såsom vaskebryggers med vasketøjsskat fra 1. sal, kontor og viktualierum/vinrum. Naturligvis overalt højt til loftet. Mest iøjefaldende og værdiskabende er imidlertid det fantastiske køkken-alrum og den soloplyste opholdsstue; to smukke, åbne afdelinger med flere udgange til havens grønne frirum.
 
Velkommen til en unik boligoplevelse!

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale