Bel Colles Alle 5, 2960 Rungsted Kyst

SMUK LIEBHAVERVILLA MED UNIK DETALJERIGDOM OG FANTASTISK UDSIGT

I det fjerne vil skønne Øresund kunne skimtes og ikke nok med det brusende hav i baggrunden, vil de grønne nuancer, dansende trækroner og lyse tagrygge i forgrunden danne rammen for den fantastiske udsigt over området, da denne mageløse villa er placeret højt på grunden – storhed må være ordet lige her!
 
Denne smukke ejendom blev opført i 1917, og ikke nok med den overdådige detaljerigdom fra en svunden tid samt den unikke og uovertruffen have, skal I særligt glæde jer til den meget funktionelle planløsning, der har blik for hver af de 364 etagemeter.
 
Her er i sandhed tale om en villa, der kan skrive gode rumproportioner på sit bolig-CV, hvilket blot er en bonus for jer, da I her får givet en masse muligheder for at sætte jeres eget præg på jeres fremtidige bolig.Dette er mildest talt et drømmehus uden sidestykke, men samtidig er der en unik charme, der er værd at fremhæve; hjemmet er nemlig spækket med historie, hvor det hemmelige rum i ejendommen blev anvendt af modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig til at radiokommunikere med englænderne – er det ikke vildt at bosætte sig i et sådant stærkt og spændende hjem?
 
Ejendommen er gennemført med sans for æstetik, der kendetegnes ved de bedste materialer fra A til Å. Det smukke håndværk præger boligen hele vejen igennem, hvilket hjemmet har nydt og fortsat nyder godt af. Det er et sandt levehjem, hvor der er plads til små børn, teenagere, voksne samt liberalt erhvervsliv – ja, simpelthen plads til livet i alle dets stadier uden at gå på kompromis med de gode familieværdier, såsom samvær og fællesskab.
 
Den naturskønne matrikel udfolder sig på intet mindre end 3.274 kvadratmeter med villa, garage samt udhus.
 
Haven er en kombination mellem traditionel have med plads til leg og aktiviteter samt vildtvoksende natur, der sørger for fredelige og ugeneret omgivelser med øje for privatlivet. Jeres næste oplevelsesværdige boligkapitel venter altså på Bel Colles Alle 5, som ubetvivleligt er én af Rungsteds bedste adresser.
I befinder jer i smørhullet mellem Hørsholm og Rungsted Kyst, mens hverdagen bliver ekstra bekvem med gåafstand til diverse skoler, strand, havn og indkøbsmuligheder.
 
Slutteligt er der blot at sige; gør jer selv den tjeneste at udforske villaen og beliggenheden, for den skal opleves på egen hånd.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale